Kvalitet, service og stil i hjertet af Helsingør
Hos os handler det om meget mere end tøj – det handler om god stil, personlig service og en butik, hvor både kvalitet og kunderne kommer først.
Vores historie går helt tilbage til 1905, da August Jørgensen startede butikken med herretøj og arbejdstøj. Den har været i Brødbæk familien siden 1988 da John købte butikken og nu med hans datter Christina som har overtaget. Vi har en stor passion for klassisk herremode og et ønske om at give vores kunder en personlig oplevelse hver gang de besøger os. Gennem årene har vi opbygget et solidt omdømme som en butik, der kombinerer tidløs kvalitet med moderne tendenser.
Vi har et nøje udvalgt sortiment af herretøj, sko og accessories til alle anledninger – fra det stilrene businesslook til den afslappede weekendstil. Vi går aldrig på kompromis med kvalitet, og vi samarbejder kun med mærker, der deler vores høje standarder for håndværk og design.
Vores medarbejdere er kernen i butikken. De har mange års erfaring, stor viden om pasformer, materialer og stil – og vigtigst af alt: de brænder for at hjælpe dig med at finde tøjet, der klæder både din krop og din personlighed. Hos os får du ærlig rådgivning, god tid og en service, der bygger på respekt og troværdighed.
Mr. August er din lokale herreforretning i Helsingør, hvor tradition møder nutid – og hvor du altid bliver mødt med et smil og professionel vejledning.
Velkommen til😊
Henrik, Henrik, John & Christina

Personale

Christina Brødbæk Casparij
Ejer

John Brødbæk
Sparringspartner & altmuligmand

Henrik Hyldborg
Butikschef

Henrik Bruun
Salg & service
Mr. August
Stjernegade 13
3000 Helsingør
august@mraugust.dk
+45 49 21 04 89
CVR nr.: 30193962
